Italiensk fortovsstemning i Bruuns Galleri

Nu kan besøgende i Bruuns Galleri glemme det grå efterårsvejr for en stund og nyde en vaskeægte italiensk kaffeoplevelse. For første gang i Aarhus’ historie åbner det verdensomspændende kaffebrand Pascucci en café i byen. Den nye café, der netop er åbnet den 20. september, er beliggende på 1. sal i Bruuns Galleri. Bruuns Galleri positionerer sig dermed som et skarpt alternativ til cafémiljøet i Aarhus, hvor der er rift om at få lov til at servicere de kaffeglade danskere.

”I Bruuns Galleri har vi et ønske om at være endnu stærkere på Food & Beverage. Vi vil gøre det let og bekvemt at kombinere et besøg i Bruuns Galleri med en smagfuld oplevelse i form af et måltid mad, en kop kaffe eller lignende. Åbningen af Pascucci er et godt eksempel på, at Food & Beverage er i vækst. Den indledende interesse har været stor og levet op til alle forventninger”, siger Claus Brændgaard, Center Manager i Bruuns Galleri.

Caféen kan favne 16 siddende gæster og serverer traditionelle blends som Espresso, Cappuccino, Macchiato og Americano. Men udvalget, der desuden består af alt fra Matcha Chai til Barley Espresso, gør også Pascucci til et attraktivt mødested for kaffeaficionados.

 

29. september 2017

Se også
Back to top