Bruun’s Galleri – nye tendenser og lejere skyder frem

Det var under stor mediebevågenhed, at Lars Larsen, grundlæggeren af Jysk, i slutningen af marts klippede det røde bånd og åbnede dørene til den spritnye citybutik på 400 kvadratmeter i Bruun’s Galleri. Men vigtigst af alt var opmærksomheden fra kunderne, der allerede fra morgenstunden stimlede sammen i en kø, der snoede sig ud i centret og senere bredte sig ud på gaden. Butiksåbningen er et udtryk for en ny tendens i shopping.

”Vi ser en tendens til, at Big Box koncepter som Jysk i højere grad vælger at satse på citykoncepter. Det er den nye butik i Bruun’s Galleri et godt eksempel på. Jysk er til stede, hvor kunderne er, og har mulighed for at tiltrække et bredere kundesegment. Samtidig er de dygtige i Jysk til at forbinde den online og fysiske butik, også kaldet omni-channel. Det sikrer kunderne optimale shoppingvilkår”, forklarer Claus Brændgaard, Center Manager i Bruun’s Galleri.

Udover Jysk bød Bruun’s Galleri velkommen til endnu et internationalt brand i foråret. Rituals, der er inspireret af østlig mystik og producerer en bred portefølje af pleje- og livsstilsprodukter, åbnede dørene til en flot butik i Bruun’s Galleri – på daværende tidspunkt den første uden for København.

”Vi er glade for og stolte over, at vi i samarbejde med vores internationale udlejningsafdeling har været i stand til at etablere den første Rituals uden for København. Det er altid en fornøjelse at kunne udbygge det i forvejen brede butiksmix med internationale brands som Rituals”, siger Søren Soelberg, Leasing Director i Steen & Strøm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

26. juni 2017

Se også
Back to top